Skip to main content Skip to footer

Viel Gløgg i Sønderborg

Glem alt om lange køreture, parkeringsjagt og turen over grænsen – for i år dufter Sønderborg af jul, hygge, varme krydderier og selvfølgelig GLØGG!

Vi har nemlig vores helt egen GLØGGRUTE med hele

13 hyggelige stop i Sønderborg centrum!

Og som noget nyt i år kan du glæde dig til endnu mere julehygge: Visselulles Vinbar får sin helt egen hyggelige gløgghytte, hvor julestemningen helt sikkert bliver skruet op. Grethe og Chris pakker gløgggryden, nissehuerne og det gode humør sammen og flytter deres gamle, velkendte gløgghytte ned på Kastanje Allé. Mon ikke de stadig har byens hyggeligste gløggsnak klar?

Rønhaveplads får også en helt ny gløgghytte, så der bliver endnu en god grund til at slå et smut forbi og varme fingrene om et krus.

13 steder – 13 muligheder for at komme i julestemning!

Og bare rolig ... man behøver altså ikke nå alle 13 på én dag! Julen varer heldigvis længe nok til flere hyggelige ture.

Så find den varme vinterjakke, hiv fat i veninderne, vennerne, naboerne eller ham derhjemme, der trænger til lidt frisk luft – og tag på en hyggelig gløggrute gennem Sønderborgs julepyntede gader.

Undervejs kan I nyde de smukke julelys, kigge i butikker, få en god snak og måske finde jeres helt egen favoritgløgg.

For hvorfor tage til Flensborg efter julestemningen, når Sønderborg har både gløggen, hyggen og fællesskabet?

Vi har gløggen – har du vennerne?

Vi ses på GLØGGRUTEN I SØNDERBORG!

Psst ... 13 stop er ikke en udfordring, men 13 gode undskyldninger for at mødes!